Velkommen til vores Colliebase

24.2.20 Lyset....


Da jeg gik morgentur med hundene i fredags fornemmede jeg det lidt - bare en anelse - at dagslyset er ved at vende tilbage om morgenen. 


Det er stadig så mørkt at jeg har brug for pandelampen, men idag kunne jeg virkelig ane en forskel. Jeg kunne nøjes med at "støtte" mig til pandelampen, fordi alt ikke mere er bælgmørkt omkring mig på gåturen og i det fjerne kunne jeg idag se svagt dagslys i horisonten.


Ihh hvor jeg glæder mig til jeg kan sætte pandelamperne på stand by og lige så meget til, at jeg ikke skal udstyres med overtræksbukser, pelshue osv. for at gå morgentur. 


Hundene er ligeglade, de skal bare udstyres med deres seler og en karabinhage, og bum så går det derudaf.


Faktisk har jeg slet ikke brugt dækken til Dodo endnu - hun fryser overhovedet ikke, og heller ikke når hun ligger sammen med Malou i bilen. Men det har jo faktisk heller ikke været frostvejr denne vinter - endnu.


...................................................................................................................................................................................................................................................................



23.2.20 Søndag....


Total week'end søndag - dem er der faktisk ikke ret mange af på årsbasis, og da den kom "tom" ind fra højre, fordi jeg valgte at bliver hjemme fra LP prøverne i Jylland, ja, så var dagen "fri".


Havde nu alligevel lagt lidt planer for dagen, bl.a. rengøring af bil - indvendig.


Hader at gøre bil ren indvendig og hader også når bilen er beskidt, så det er virkelig et dilemma. Prøver at finde alverdens overspringshandlinger for at slippe for opgaven, men ved også godt, at der kun er en til at udføre opgaven og det er mig !


Formiddagen gik med rengøring af huset og en bytur med Malou og Dodo, og lige et smut forbi Fakta for at hente madfløde til brug for broccoli-suppe, som jeg havde købt ind til, men glemt at købe fløden. Det fik vi klaret i et luftigt  - men dog tørt vejr  - og det var en skøn tur.


Jan har været ude og arbejde en del af dagen, først pga. strømsvigt i Stenlille og senere en fejl fra i går aftes i Lille Skensved. Der skulle fejlen dog kun "afsættes" så mandagsholdet kan tage over og udbedre fejlen på ledningsnettet.


Jeg tog efter frokost tilløb og gik i gang med rengøring af bilen og ligesom jeg havde fået støvsugeren ud, tømt bilen og var klar, så stod regnen ned igen. Crist altså - havde de ikke lovet tørvejr i dag ? Senere på dagen tjekkede jeg DMI og der var dagens vejr ændret til "regn", og jeg var helt ligeglad, for jeg gennemførte projektet uanset regndråber.


Fed fornemmelse at kunne lukke projekt "bil rengjort" ned - og mon ikke jeg nu kan vente en 3-4 måneder inden jeg skal på opgaven igen.


…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………...

22.2.20 Week'end hjemme.....


Det blev til en week'end hjemme denne gang. LP2 prøven med Dodo sidste lørdag i Jylland afgjorde, at jeg ikke ville "spilde" denne week'end på 2 feriedage, overnatning og en hel week'end i Jylland, og jeg tror det var et godt valg. Så hellere miste startgebyret.


Ikke mindst i betragtning af vejrudsigten som bare er regn, blæst, og stormstyrke i bygerne, og det er ikke optimalt, hverken hvis man skal med færge eller bil over Storebælt.

Samtidig har min far haft en lille blodprop i går, og ligger hen med let lammelse af den en ene side af kroppen, og det gør også at man bare ikke ønsker at være "langt" væk i flere dage.


I går fik jeg så en besked fra en collieopdrætter om, at hun gerne ville have et mini kursus i "leg med din hund" og hvad var mere nærliggende end at tage faklen og løbe med den, så vi mødtes i dag til en times kursus i "leg som belønning".  En times kursus med bare to kursister - super fedt. Dodo og Malou var strålende demohunde, og de to små hvalpe som var på kursus fik bestemt en masse med hjem. 


…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………...



21.2.20 Mere KCS....


I går startede vi måling af Dodo's øjenvæskeproduktion og det var nedslående. Tallet lå på "5" og normal produktion er "20".


Dodo er SÅ dygtig til målingerne, og selvom det er ubehageligt med en papirstrimmel inde i øjet, så står hun bomstille og helt uden at bevæge sig imens vi måler. Det er helt fantastisk som hun takler det. Når så vi er færdige(strimlen skal være i øjet i 1 minut - og ja, tiden føles lige så lang som en "dækøvelse i LP), så krydres oplevelsen med masser af godbidder og ros.


Vi talte lidt om "5-tallet" på hjemmefronten og blev enige om, at vi sætter igang med den dyre salve med det samme. Ingen grund til at vente på om tallene stiger, så er det bedre at pengene fosser ud af pungen, så jeg indløser noget af recepten i eftermiddag.


Dyrlægen havde bedt om at vi ringede med dagens tal, og det gjorde jeg så her til morgen, og hun er fuldstændig enig. Sæt igang med Optimmune med det samme, og brug begge præparater 2 gange dagligt i starten.


...................................................................................................................................................................................................................................................................



20.2.20 KCS.......


Dodo fik jo konstateret KCS - også kaldet tørre øjne med nedsat tårevæske produktion - lige før jul. 

Igår var vi til tjek, for at se om de øjendråber vi har givet 2 gange dagligt har haft virkning, og øv - det har de ikke.


Faktisk var tåreproduktionen dårligere nu end i december måned, så det er da noget trist.


KCS er en almindelig øjensygdom hos hunde, og hvis ikke det behandles, kan hunden få nedsat syn og blive blind. 


Faktisk viste den ene måling igår, at Dodo slet ikke producerede tårer i det ene øje, men efter en stund målte vi igen, og så fik vi udslag på den lille papistrimmel hun skal have i øjet.


Aftalen er nu, at vi skal "hjemmemåle" hver dag i nogle dage, og indrapportere tallene til dyrlægen og hvis ikke tallene bliver bedre, skal Dodo over på det sindsygt dyre præparat Optimmune hvor man får den svimlende mængde af 2 gram salve for 325 kr. 


Lidt enkel hovedregning giver en pris på 162.500 kr. pr. kilo !


Recepten ligger allerede i min pung og er klar til indløsning, så vi kan sætte igang med det samme, hvis de næste dages målinger ikke er for gode.


..................................................................................................................................................................................................................................................................


19.2.20 Rallyregler 2020....



Der er kommet opdaterede Rallyregler fra DKK. Fik nærlæst dem igår og jeg skal da vist til at stramme kuglepennen lidt, når jeg er dommer - måske :-)


Der er bestemt øvelser, hvor jeg trækker alt for lidt - i forhold til reglementet for fradrag - f.eks. hvis hunden gør under banegennemløbet.


Minus 3 pr. øvelse .......det kan sandelig blive til en del....og gøer den gennem stort set hele banen, så er det IB.


Ahhrrr....jeg er ikke overbevist om, at jeg kommer til at dømme så strengt, jeg syntes ofte at hundene giver et glad bjæf og det skal der sandelig være plads til.


Det er noget helt andet, hvis jeg som dommer står og får piv ondt i ørerne af en hund der stress-gøer hele vejen rundt, så kommer der noget fradrag...og det skal sandelig være voldsomt for at det hos mig vil udløse en IB.


Jeg har faktisk været i en situation som dommer, hvor der var to dommere der dømte samtidig, hvor jeg og den anden dommer ikke var enige om hvad der skulle trækkes for "gøen". Hun var klar til at trække 3 point hver gang der lød et bjæf og jeg ville i den situation kun trække 3 point for alle bræf samlet, der blev givet undervejs.


Så kan man jo spørge sig selv, bør man som dommer trække for ALT der kan trækkes for, eller skal sådan noget som gøeri på banen vurderes som en gråzone, således at man som dommer selv kan vurdere niveauet i den givende situation.


Uhhhh....det kunne der nok blive en lang debat ud af, hvis man slog det op på FB, så det gør jeg ikke :-)


..................................................................................................................................................................................................................................................................






FP3 forude....

Efter turen til Jylland til LP2 har jeg besluttet lige at give LP2 træningen en lille pause. Har trænet en del og Dodo rykker ikke helt mentalt i takt med indlæring af øvelserne, så der skal nok noget tid, før vi prøver igen.

Til gengæld er der fuld fokus på afpudsning af FP3, som ligger forude i prøvekalenderen. Især heelwork skal finpudses, med 3 positioner, tempo og retninger.

Faktisk fik jeg i morges lige lyst til at kikke på Titelprøveprogrammet, og vovede at påbegynde indlæring af "1 bagpote på target". Lidt hyggeligt at lave en ny øvelse, når vi nu har trænet FP3 i længere tid.

I morges trænede jeg også med den nye belønningsstrategi og det ser ud til at Dodo begynder at forstå sammenhængen med mit kropssprog og på at det udløser belønning.

Dagen derpå....


Så er det mandag og dagen derpå - efter gårsdagens eminente rallykursus.

Det kværner rundt i kasketten efter sådan en omgang og der er lagt foreløbige planer.


Startede morgentræningen med Dodo med "løbe-baglæns"træningen, så hun kunne få gejst og gnist og lære de nye kropssignaler at kende. Men hold op hun var træt, så det blev en meget kort session. Lavede et par tricks og så var det rigeligt. Nu håber jeg hun har sovet godt ud hele dagen, så hun er mere kvik i aften.

Det er efterhånden også dagen derpå for det nye hjemmeside setup - og jeg kan slet ikke finde rundt i det. Skriftstørrelserne hønser rundt, så er overskriften stor, så er den lille, pludselig er den grøn !!! I må virkelig bære over med med mig indtil jeg får mere styr på det hele.

Lige nu har jeg ihvertfald fundet ud af, at linieafstanden skal være 0,6 - så langt så godt. 



Fantastisk dag...

Søndagen har været nærmest ubeskrivelig - træningsmæssigt.

SHS havde indbudt alle instruktører til et gratis heldags rallykursus med Ida fra Sverige og jeg tror nok lige, at vi alle fik vores forventninger indfriet - og lidt til.

Jeg er glad for at jeg havde både Dodo og Malou med, for det var SÅ koncentreret og med fuld fokus træning fra første lektion og her til aften er de begge to gået totalt i collie-brædderne. Kæft de er trætte og hvor har de fået mange godbidder i dagens løb.

Vi har fået så mange nye detaljer med hjem til rallytræningen - bl.a. "jeg skal tisse" position og "Lucky Luke position". Det var mega lærerigt at afprøve og vi skal da bare videre ud af den træningsvej :-)

Aldrig har Malou gået så glad en fri ved fod....og det bliver man altså bare høj af :-)….og Dodo....jo der er måske også en udvej for hende :-)


Sikken en fantastisk dag - jeg strøg lige hjem og lavede notater, kikkede på videoer som Charlotte Lia havde sendt mig - Tusinde tak Charlotte :-) - og så lovede jeg mig selv - ifølge aftale med Ida, at vi ikke gik hjem og lige skulle vise hvor dygtige hundene var. De skulle bare have ro og lov til at sove, og ja, jeg skal da lige love for at de sover. 




Tur til det jyske......

Dagen started med en heldagstur til det jyske.

Første officielle LP2 prøve med Dodo og hun havde det som forventet noget svært med prøvesituationen.


Lavede nogle fine øvelser og lige så mange gik i fisk med tyvstarter og for mange kommandoer. Tydeligt igen igen at se hvordan Dodo reagerer på alt det der forgår omkring hende, selvom hun kan alle øvelser til et 10-tal. Mega førerfrustrerende og jeg aner  efterhånden ikke hvad jeg skal stille op med hende. Prøver virkelig at støtte hende og opmuntre hende alt hvad jeg kan når vi er til prøve, men hun kan slet ikke rumme alt det der foregår omkring hende.


Uanset prøven idag, så er en ting sikker - dobbelt prøver næste week'end i Jylland - det bliver et afbud fra vores side. Det bliver for dyrt og tidskrævende at tage en feriedag, kørsel, bro, overnatning m.v. for at indkassere noget der kommer til at ligne 8 x nul :-) Vi fik 4 nuller i dag :-)

Spændende.....

Spændende om jeg overhovedet kan revidere hjemmesiden i dag - alt er nyt at se på, så jeg formoder at udbyder har sat et helt nyt system op. Nå men jeg prøver bare et eller andet.

Nu har jeg ihvertfald fået logget mig ind på en template, sat​ en skriftstørrelse op og fundet alfabetet.

Det har været det fedeste vejr idag og jeg har haft en feriedag. Ferie og ferie - for dagen skulle bruges på rengøring, tøjvask, lave juice, kage og crunch, og alverdens huslige gøremål, og uanset hvad jeg har brugt dagen på, så er jeg sikker på at min arbejdsgiver trækker en feriedag. Op og igang fra morgenstunden, og så var jeg færdig ved 15-tiden.

Al denne strukturerede fredag er udelukkende sat i værk, fordi jeg har en mega travl hundeweek'end forude, så der bliver ikke plads til noget andet, og så er det jo fantastisk lækkert at alt er klaret på hjemmefronten, og så kan jeg bare nyde week'enden.

Lækkert har det sandelig også været at hundene har kunnet rende ind og ud af huset som de har haft lyst til, for hoveddøren har stået åben det meste af dagen, imens jeg sjaskede med gulvvask osv. 
Utroligt det er midt i februar måned og vejret har været som var det april måned. 
Måske vi skrives ved imorgen, hvis jeg kan finde ud af at komme ind på siden her og redigere :-)


Blog

view:  full / summary

Udvikling og afvikling...

Posted on February 3, 2020 at 7:40 AM Comments comments (0)

Det var virkelig så fedt at afprøve agility med Dodo igår - så fedt at jeg har sparret med Johanna om "hvordan får man det prøvet af".

Så nu er vi tilmeldt en "begynder-formiddag" i Roskilde om en måneds tid, og hvis det går lige så fint som træningen igår, vil jeg prøve at komme på et begynderhold. 

Vi skal også ud og afprøve det nye "Hoopers" og det bliver også rigtig spændende. Det virker som om Hoopers er det "nye sort" i hundesport, alle skal ud og prøve det og dem har har været på kurser jubler højt over sporten. Spændende hvad Malou og Dodo siger til det.

Det er efterhånden svært at finde ledig fritid til alle de mange ting jeg går til, og hvor nye ting kommer til, så noget må naturligt også afvikles, hvis der skal være plads i døgnets 24 timer.

Beslutningen om at afvikle en del af de Collieklub ting jeg har lavet de seneste år er taget, og jeg begynder nu så småt nedtrapning af klubarbejdet.
Så håber jeg, at klubben kan finde nogle nye friske ildsjæle, som har lyst til at overtage efter mig.


Den fedeste formiddag....

Posted on February 2, 2020 at 10:25 AM Comments comments (0)

Jamen altså - det kan næsten ikke beskrives - men sikken en tidlig formiddag.

Mødtes med Johanna kl. 08:45 i Ringsted Agility Center, for at få en enetime.

Jeg havde uddelt nogle gratis effekter via FB og Johanna skrev, at der var nogle af tingene hun gerne ville byde ind på, og da hun ikke ville modtage dem gratis, ville hun give mig en enetime.

Jeg har i tiden op til i dag tænkt meget over hvad jeg skulle vælge af træning, og med min frustration over at Dodo er S�? dårlig til rally, tænkte jeg, at jeg ville bede Johanna om at vurdere Dodo i en "noget der ligner en prøvesituation". Dernæst ville jeg bruge resten af timen på en intro til agility, noget jeg aldrig nogensinde har trænet før.

Vi startede med "rallyprøven" og lur mig om ikke Johanna fik set alt det der skulle ses - nemlig at Dodo er mentalt stået af, allerede inden hun er nået forbi startskiltet. Øvelserne kan hun fint, men hun er slet ikke til stede mentalt, og laver bare øvelserne pr. refleks. Det fik vi en rigtig god snak om.

Så blev det tid til agility. Jeg var meget spændt, men når man ikke har nogen præferencer, så er det bare med at suge til sig fra scratz. Dodo var iført løbetidsbukser - igen - så jeg forventede måske, at hun var en anelse afdæmpet, men nope - bukser var ingen hindring, da vi skulle lave agility.

Du forbarmende en surprise - I skulle have set hende - logrende hale, fuld fart over feltet og det vildeste - ikke en eneste gang på 3 kvarters træning slog Dodo fra mentalt.

Jeg er målløs - og Johanna jublede lige så meget som mig.

Dodo var lidt forbeholden overfor det stor A-spring, men inden timen var ovre, kunne vi stort set ikke få hende ned derfra igen. Hun ræsede bare op på toppen og stod deroppe og triumferede.

Hjulet hujede hun igennem gang på gang og vi fik også startindlært vippen, som for nogen hunde kan være en svær øvelse, da vippen jo bevæger sig. Jamen altså - det var den fedeste formiddag og det var virkelig med armene oppe at jeg trillede hjemad med en lidt træt Dodo.

Colliehold....

Posted on February 1, 2020 at 10:45 AM Comments comments (0)

Jeg har jo mine to Colliehold for Collieklubben - LP1 og LP2.

I efteråret var der vild stemning for at få vinterhold - som sidste år, hvor der var fantastisk fremmøde. Men i år faader det noget ud med deltagelsen for nogens vedkommende. Der er ikke helt den gejst og glæde hos nogen af kursisterne som der var sidste år, og fremmødet er for nogens vedkommende, sådan lidt "nå regner det i dag, så melder jeg lige fra". Ikke at det er sådan, men jeg kan godt få tanken.

Det handler i hvert fald ikke om at komme til træning for enhver pris for nogens vedkommende.

Til gengæld er der en dejlig håndfuld kursister, som troligt møder op hver eneste gang, og hvor de dog rykker vildt. De arbejder vildt flot og præsterer i øvelserne bedre og bedre for hver gang - for de har nemlig trænet hjemme i ugens løb. Så fedt at undervise dem.

Nu går der så en måneds tid før der er træning igen - fordi jeg skal en hel masse de kommende week'ender og fordi der ikke må være collieklub LP træning på en dato hvor der også er collieklub udstilling. Jeg fatter ikke hvem der i sin tid har fået indført sådan noget vrøvl, for ikke en eneste af dem jeg står og underviser, har tænkt sig at deltage i udstillingen, men sådan er reglerne og det overholder vi så.

Meeeennnnn....det er vel ikke forbudt at selvtræne et eller andet sted på dagen ?

Week'end igen...

Posted on January 31, 2020 at 8:35 AM Comments comments (1)

Så er det ved at være week'end igen.

Fatter ikke hvor ugerne bliver af, og imorgen tager vi hul på februar måned. Sikkert en måned med regn, sjask og pladder som den øvrige vinter i år har budt på, men det er også ok for mig.

Gider ikke sne og is når jeg skal ud og køre hver dag, men for hundepoterne kunne det være fint med noget fin og ren sne, for Ajax Gulvvask har kronede dage hjemme hos os.


Januar har været en aktiv hundemåned men også en tænksom måned mht. Dodo's præstationer, og nu skal der prøves noget andet. 

Jeg er nødt til at finde ud af, om hun "bare er sådan" eller om det kun er i nogle situationer hun står mentalt af, så i denne week'end skal vi ud og have vores aller første lektion i agility. En diciplin jeg aldrig har taget et eneste skridt i, så det bliver spændende at prøve. 

Egentlig er det ikke diciplinen som sådan jeg skal teste af, det er mere om en sport med "gang i" også afleder Dodo's tilstedeværelse i samme grad, som når det er en rolig sport som Rally.

Spændende bliver det ihvertfald.

Bane 1 og bane 2....

Posted on January 30, 2020 at 8:25 AM Comments comments (0)

Igår aftes fejrede vi Theo Rodaldos 10 års fødselsdag - eller også var det bare tilfældigt at "Hund hos Helle" havde arrangeret uofficielle rallyprøver samme dag.

Ihvertfald så havde vi en mega hyggelig aften - med Helle som dommer og 4 ekvipager i expert/championklassen og 7 ekvipager i begynder/øvede klassen.

Alle gik to vidt forskellige baner, så der var en del baneombygning i løbet af aftenen, men det forløb super godt, idet os deltagere strøg rundt og samlede skilte ind og hjalp med at sætte de nye baner op. Indimellem var der kaffe og the og den flotteste store kage med blå glasur som Theo Ronaldo havde medbragt. Eller også var det hans mor Sonia :-)

Dodo var tilmeldt 2 x begynder, men da det var øvedebaner der var sat op, så sprang vi til uden snor og med ja hatten på.

Dodo havde som sædvanlig ikke nogen prøvehat på, så vi endte med 72 point på den første bane. Ahrrrggg - det var også svært, lige ind fra bilen fordi hun er højløbsk og så de elendige løbetidsbukser. 
Bane 2 var bare for svær for os - "sit-gå fra" og "indkald under gang" osv. har hun helt bevidst ikke lært, for jeg skal ikke nyde noget af at hun i LP tror at jeg på den anden side af springet agter at kalde hende ind, så da min vurdering var, at den bane bare slet ikke var noget for os, benyttede jeg lejligheden til at lave et LP1 spring ved "sit-gå fra springet", ved "bakke 2 skridt" lavede vi bakke 8 skridt, ved "sit bliv - kald på plads" gik jeg fra 5 mtr. og lavede et perfekt stillingsskift "sit, stå, dæk, stå, sit, dæk". Wow det var flot. Ved "hund gå rundt om fører" lavede jeg "send rundt om kegle 10 mtr".

Indimellem øvelserne hev jeg ruskelegetøjet frem og belønnede. Det løsnede noget op for de irriterende løbetidsbukser.

Tror nok vi fik IB på bane 2 :-)

Malou var i top top selskab - sammen med Sonia og også Tina Nordlund, som bare vinder alle de prøver hun stiller op i med sine to dygtige shelties. Det tog Malou og fører i stiv arm, gik en championbane til 99 point og slog Tina på tid !!!! Som Helle sagde til præmieoverrækkelsen, "Det er vist første gang Malou slår nogen på tid i den ende af pointskalaen" - og ja, det er vist aldrig sket før, mennnn altså - Malou gik den skønneste bane, så glad og helt fantastisk. 

Så hyggelig en helt almindelig onsdag aften.

Et fantastisk liv...

Posted on January 29, 2020 at 7:25 AM Comments comments (0)

Igår så jeg på FB opslag om at Lille Bjørn var død. 

Og hvem er så Lille Bjørn ?

Lille Bjørn var vores allesammens hund - på en eller anden måde - selv om han nok mest var sin mors....men det er en af de hunde, som stort set alle hundekonkurrencefolk i Danmark kender.


Vi har fulgt Lille Bjørn på FB og Paul's blog igennem så mange år, at vi føler vi har været en del af ham og hans familie.

Vi har fulgt Lille Bjørn igennem opture og førerens til tider frustrede nedture, når Lille Bjørn ikke præsterede helt efter den skitserede plan for en konkurrence dag.

Jeg glemmer aldrig den dag, hvor Lille Bjørn skulle til en LP prøve og det gik helt i fisk.... så meget, at han valgte at forlade ringen og sige, "Far - dig gider jeg bare ikke mere i dag"......
Vi fulgte alle sammen med i bloggen i tiden der kom efter prøven, for det var store følelser der udspandt sig, og vi kunne vist alle tage noget af det til efterretning, i forhold til vores egen måde at takle vores konkurrencehunde og situationer på.

Du vil blive et kæmpe savn Lille Bjørn, men du fik et fantastisk dejligt og langt liv, så jeg håber at Kirsten og Paul, når den største sorg har lagt sig, vil tænke tilbage på alle de skønne stunder I fik sammen.

Sov sødt Lille Bjørn....vi kommer alle til at savner dig.

Højløbske piger....

Posted on January 28, 2020 at 12:55 AM Comments comments (0)
Mandagspigerne havde selvtræning i går aftes - top hyggeligt som altid, og i går stod den på rallytræning. Dodo er højløbsk og det er Stine's Wilma også. I skulle se de to tæver - score hinanden, som om den ene af dem var en hanhund. Det var godt nok svært at holde hundens koncentration og det var helt fra startskiltet. Wilma havde kun en ting i hovedet og det var Dodo. Ved startskiltet kikkede hun konstant i retning af Dodo som stod og lagde halen til side i sine fine store turkise up-and-go løbetidsbukser. Når det var Dodo's tur, agerede hun på samme måde, kun øje for Wilma. Crist - det skal vist bare overståes - og vi morede os gevaldigt over det og satte træningsniveauet derefter. Stine stod for dagens skiltevalg og det var kanon godt.....især med en skiltestak, der virkelig stak til dommeren i mig, så lige den kombination skal jeg bruge til en rigtig officiel prøve. Slet ikke svære skilte - men kombinationen gjorde at det blev så sjovt og med et mega godt flow. Herlig træningsaften - som altid :-)

Er det bare mig....

Posted on January 27, 2020 at 3:30 AM Comments comments (0)

Er det bare mig - eller lugter hunderacer forskelligt ???

Jeg undrer mig ofte, når jeg møder andre hunderacer og begynder at kæle med dem. Syntes de lugter af "hund". 
En lugt jeg husker fra min barndom, hvor jeg mindes at folks hunde lugtede af "hund".

På mine egne hunde kan jeg slet ikke fornemme lugte af "hund" og når jeg møder andre collies lugter de heller aldrig af hund. Faktisk syntes jeg slet ikke at collien lugter, heller ikke ud af munden som mange andre hunderacer gør. Men det kan måske have noget med tandhygiejne at gøre. Jeg ved det ikke. 


Der kommer den sødeste servicehund på mit job, en skøn skøn hund, som følger sin næsten blinde herre og hunden kommer naturligvis med ind til både konsultation og i venterummet. Når den har fået sin sele af, må man gerne hilse på den, for så har den "fri" og ikke på arbejde mere.

Jeg kan slet ikke stå for den - det blideste væsen og de skønneste øjne og hvor er den dog vidunderlig - men den lugter altså af "hund" og jeg kan ikke lade være med at tænke, om jeg kunne have sådan en sovende på min dyne sådan rent lugtmæssigt ?

Heldigt at Dodo og Malou ikke lugter af "hund" for det ville da blive noget af en omvæltning for dem, hvis de pludselig blev smidt ud af soveværelset.



Jeg har arvet....

Posted on January 26, 2020 at 9:20 AM Comments comments (0)
For et par uger siden, annoncerede Hanne Hedegaard (nu sheltieejer - men tidligere collieklub medlem og med en kæmpe kærlighed til især den korthårede collie), at hun havde et par smykkevedhæng/brocher m.v. af såvel langhårede som korthårede collies. Hun var i gang med at rydde op i sine collieting, og ville gerne at nogen arvede hendes fine smykker. Der blev budt ivrigt på FB og jeg så slet ikke opslaget før om aftenen hvor nogen taggede mig på det. Min dag havde været brugt på at dømme til en rallykonkurrence og så ser jeg slet ikke FB hele dagen, men det var således, at Hanne faktisk ikke lovede nogen de korthårede effekter, F�?R hun havde hørt fra mig, så wuhuuuuuuu�?�...i dag modtog jeg det smukkeste halskædevedhæng og den fineste lille detaljerede broche. Wow hvor er de smukke og med skær af patina. Gode gamle fine ting, som der virkelig er lagt håndarbejde i. Jeg modtog tingene via en hundepost på en collieklub gåtur i dag, og forinden havde Hanne kontakte mig og spurgt om jeg også ville arve en colliefigur. Ja da.....og hold nu op hvor er den fin. Den vil få en helt særlig plads hos os. Tusinde tusinde tak Hanne, for alle de fine ting. Jeg lover at jeg vil passe rigtig godt på det hele.

240 kr....

Posted on January 25, 2020 at 12:50 AM Comments comments (0)

Der er gået 240 kr. ind på vores konto og indbetalingen er foretaget via Mobilpay. Da jeg så beløbet tænkte jeg...."Hmmmmm - hvad er det mon betaling for, men det får jeg nok at vide".....men nope�?�...jeg ved stadig ingenting. Beløbet er indbetalt med en besked "Liselotte" og intet andet !! Jeg har tjekket via banken - ingen anden besked og info end "Liselotte" og jeg er virkelig i et dilemma, for jeg kender ingen "Liselotte" og da slet ikke nogen som skulle betale for et eller andet hundekursus eller noget. Det irriterer mig, at jeg ikke ved hvem betaler er, og at jeg ikke kan kontakte personen for at høre om ikke det er en fejl - men den mulighed har jeg så bare ikke. Apropos betaling, så købte jeg den 27. december den skønneste Pinewood pelshus i orange - og betalte med kreditkort. Huen kom for snart 2 uger siden og den er ivrigt taget i brug - men - pengene var ikke efter 2 uger trukket på vores konto. I går ringede jeg til butikken i Roskilde og de var helt paf.....for hvordan kunne det ske, at et køb med dankort på nettet ikke blev trukket ? Jo, det kunne det så, fordi sælger ikke havde trykket på "gennemført" knappen, da huen blev afsendt, og så bliver pengene bare ikke trukket på modtagers konto. Jeg siger jer - der var en meget meget glad butiksejer i den anden ende af telefonen, da han opdagede at en kunde (mig) ringede for at høre om det kunne være rigtigt at de ikke havde hævet pengene for den skønne hue jeg havde købt.


Rss_feed